Her er jeg faktisk lidt på bar bund.
Gruppeterapi er samtaleterapi, som foregår i grupper frem for alene med en psykolog/psykiater. Så meget ved jeg, og min viden bliver snart større, da jeg på tirsdag starter i et gruppeforløb på 16 uger på Rigshospitalet med andre unge med bipolar lidelse. Det er nemlig nu erklæret, at jeg har bipolar lidelse efter flere samtaler på Rigshospitalet, og det er i den forbindelse, at jeg er blevet tilbudt gruppeterapi. Det har jeg valgt at tage imod, og jeg er faktisk ret spændt på det hele. Hvordan er det anderledes end individuel samtaleterapi? Har de andre mon det som jeg?
Hvis nogle sidder med erfaringer med depression og gruppeterapi og vil dele deres erfaringer, lytter jeg gerne.
NOTE: Blogindlægget er fra april 2011 – læs om min behandling på Rigshospitalet og hvordan gruppeterapi var for mig her.
Kære Sara.
Jeg håber gruppeterapi bliver rigtig godt og udbytterigt for dig. Jeg er selv blevet tilbudt gruppeterapi hos min psykiater, men har valgt individuelle samtaler til at begynde med. Senere er meningen dog, at jeg skal nå dertil, hvor jeg kan dele mine tanker, frustrationer, glæder – ja, mit liv med andre i samme situation. Jeg har derfor ingen deciderede erfaringer med gruppeterapi (endnu), men ønsker dig god vind fortsat og håber det er det helt rigtige for dig.
Kh. Maria.
Min datter på 36 år har fået konstateret, at hun leder af den Bipolare lidelse, der er så frygtelig. Hendes store ønske er at komme i gruppeterapi med andre, som lider af sygdommen, men det har hidtil ikke været muligt.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende.
Hun er tilknytttet Psykiatrisk afdeling i Middelfart, hvor hun har spurgt om, hvordan hun kan få kontakt med andre, der har det som hende.
Håber I kan vejlede mig.
Hej,
Det er en svær diagnose at få, og forstår godt, at du synes, det er frygteligt. Men faktisk er det positivt at blive erklæret bipolar, for nu kan hun få den rigtige hjælp. Jeg har netop færdiggjort mit forløb i gruppeterapi på Rigshospitalet, og det har været rigtig godt. Jeg ved dog godt, at det er langt fra alle steder, der tilbyder den hjælp.
Jeg vil foreslå, at både du og hende besøger det forum, der er online for folk med bipolar lidelse. Søg efter navnet på hjemmesiden på google. Der kan du læse mere om sygdommen og hvad du præcis kan gøre, og din datter kan komme i kontakt med andre som hende. Der findes også pårørende grupper, hvor du kan snakke med andre om, hvad de gør for at hjælpe. Din datter går formodentlig i terapi, hvor hun kan lære noget hjælp til selvhjælp – altså nogle redskaber til at tackle sygdommen. Det kan være meget hjælpsomt. Desuden kan medicin hjælpe meget, når man finder det rigtige. Det bliver hun rådgivet om af en psykiater.
Husk, at diagnosen ikke er en dødsdom, og man kan godt leve en godt liv med Bipolar Lidelse.
Med venlig hilsen
Sara Jakobsen Rützou
Lykketyven