Jeg har ikke hørt så mange tale om depression og mareridt, og måske er det, fordi de fleste ikke oplever gener i den forbindelse. Det må være dejligt, men for mig har mareridt været en ubehagelig del af min depression og desværre også sidenhen. Min erfaring er, at der nok sidder en enkelt eller to og har oplevet noget lignende.
Jeg har to typer af mareridt, som jeg mener er påvirket af eller direkte skyldes min sygdom og medicin.
1. De uhyggelige mareridt.
To gange har jeg prøvet at stige i dosis i det medicin, jeg får nu, og begge gange har jeg fået de her uhyggelige mareridt. Det er svært at forklare ordentligt, men jeg var rædselsslagen. Det var så voldsomt, at jeg skreg, græd og sparkede ud i sengen om natten. Det gjorde det ekstra uhyggeligt, at mareridtene arbejdede sammen med nogle hallucinationer, så når jeg vågnede af mareridt, var der nogle minutter, hvor jeg stadig kunne se de uhyggelige ting.
2. Mareridt om depression
De er uden tvivl det værste. Det er meget livagtige drømme om depression. Jeg føler sorgen, smerten og altid en stor magtesløshed. Når jeg vågner, græder jeg, og jeg har ondt i hele kroppen og specielt maven (der mærker jeg fysisk mine ubehagelige følelser). Det er altid drømme med samme tema, kan man sige. I drømmen er jeg syg, helt nede hvor jeg ikke kan holde ud at være til, men jeg får ikke hjælp. Jeg bliver misforstået, så folk synes, jeg er irriterende, barnlig eller de mener ikke, at jeg skal have hjælp. Det er frustrerende, at de ikke kan forstå, at jeg har det elendigt, og den blanding af følelser – frustration og elendighed – vågner jeg med, og den sidder i kroppen i lang tid efter.
Ud over det hallucinerer jeg nogle gange, når jeg vågner om natten. Jeg ser forskellige ting, og det er ligesom med de andre også værst i perioder. Det er lidt skræmmende, men det er svært at gøre noget ved.
Jeg har talt med mine behandlere på Rigshospitalet om mareridtene, for i perioder er det rigtig slemt, og det påvirker mig meget. De uhyggelige mareridt er væk, det er ordnet med mindre dosis medicin, men dem om depression er svære at gøre noget ved. Vi prøver, men indtil må jeg leve med dem.
Anja siger
Mareridtene kender jeg også. Efter jeg er kommet på medicin er de blevet hyppigere, men oplever ikke at der er et tema som går igen.
Jeg snakker og råber også ret meget i søvne, hvilket jeg hvis ikke har gjort førhen.
Jeg oplever også det med at det sidder i kroppen lang tid efter jeg er vågn og andre gange kan jeg ikke finde ud af hvad jeg har oplevet i virkeligheden og hvad jeg har drømt. Så sent som i morges troet jeg at jeg havde havde været oppe og skændes voldsomt med min mor, jeg var ked af det og mærket det i kroppen. Men min mor opførte sig helt normalt, som om intet var sket. Hvilket der så heller ikke var. Virkelig mærkeligt og svært at forholde sig til.
Super dejligt at du er begyndt at skrive igen, det er så rart at der bliver sat ord på de ting man oplever og at vide at man ikke er den eneste med de problematikker og tanker
Sara siger
Hej Anja
Tak for din kommentar.
Ja, jeg tænkte nok, at jeg ikke var den eneste. Det er meget ubehageligt og især frustrerende, at de påvirker ens liv, når man er vågen.
Det synes jeg også Jeg er glad for, at du føler, at jeg gør det.
- Sara
Anneli siger
Jeg kan kun nikke genkendende til denne bivirkning, som kommer dels af depressionen i sig selv men dels af medicinen.
Jeg har tre typer af depressionsrelaterede drømme:
1 – når jeg skifter medicin eller dosis, så drømmer jeg nogle rigtig frygteligt ting. Hvor jeg tit bliver dræbt, tortureret eller lignende. Meget virkeligt og intensivt
2- de alm. drømme om årsagen bag min depression, hvor jeg enten genoplever noget fra min barndom eller opfinder noget nyt men som sagtens kunne være sket.
3- de drømme hvor jeg bare drømmer (lige som alle andre) men de er bare mere intensive, og her vågner jeg tit og er i tvivl hvis det været en drøm eller hvis det er sket i det virkelige liv.
Alle tre er ubehagelige og hjerteskærende på sin egen måde – og er bestemt med til at opretholde den dårlige livskvalitet man har som deprimeret.
Sara siger
Hej Anneli
Tak for din kommentar. Det er interessant, at du også har flere typer af depresssions-drømme. Det er rigtig frygteligt, ja. I mit foredrag taler jeg om hvordan man ikke får pause fra depressionen, selv ikke når man sover, og det er nemlig med til at opretholde dårlig livskvalitet. Så det har du helt ret i.
- Sara
Cecilie siger
Hej Sara.
Tusind tak for din ærlighed. Det er rart at læse. Det hjælper mig utrolig meget. Har linket til din hjemmeside på mig egen blog
http://cecilietordenblaa.bloggersdelight.dk/2013/04/depression-bare-en-mode-diagnose%c2%92/
sofy siger
Hej.
Jeg har haft rigtig mange mareridt i løbet af min depression, og kan nu mærke et fald i mareridtene, da jeg har fået det bedre.
Mine mareridts var dog ikke om depressionen, men ofte om min døde farmor, som viste sig som et lig eller spøgelse. – Jeg er meget bange for spøgelser.
Sover i dag stadig med lys tændt om natten, men forhåbentlig en dag når det hele er kommet lidt mere på afstand kan jeg slukke lyset.
Ditte-Maria siger
Hvor er det FANTASTISK at høre, JEG ikke er den eneste! Jeg er selvfølgelig ked af at høre, I oplever meget af det samme, for det er virkelig forfærdeligt, men jeg er ærligt talt lidt lettet over at høre, jeg ikke er helt unormal:0)
ANNELI – jeg har det især som dig med de forskellige former for mareridt. Jeg bliver også altid trængt meget voldsomt op i “en krog”, hvor nogen altid er efter mig, jeg bliver voldtaget mishandlet, er bange, bange, bange! Hvis ikke det er det, er det også lige præcis barndomsminder, som især har været diskuteret hos psykologen, hvilket også er forbundet med stor frygt og magtesløshed!
TAK for dig Sara og selvfølgelig jer andre, du har en utrolig indsigt allerede i en ung alder;0)