Depression og forhold

Kærlighed er uden tvivl en svær størrelse uanset depression eller ej. Der er dog nogle problemstillinger, der opstår eller bliver voldsommere, når man i et forhold er så uheldig at få en depression.

En depression fylder meget, og det gør det svært, hvis man er i et forhold. Det kan for mange mennesker være svært at finde tid til at være kærester i et hektisk liv, og det bliver ikke lettere, hvis man oven i alt det andet, skal til at tackle en depression.

Tomhed og mangel på følelser kan også være et stort problem, og det er for begge parter. Det er ikke tilfredsstillende at have en partner, der intet føler for den en, men det er heller ikke let at være i et forhold, hvor man ikke kan føle de følelser, der engang var. For nogle kan det være svært at se en grund til at blive i et forhold, men man skal måske huske på, at det måske er sygdommen og ikke forholdet, der er noget galt med.

Alle har mere eller mindre nogle problemer i deres parforhold, men de gode ting opvejer (forhåbentligt) de dårlige ting. Det kan dog være svært at huske på, hvis man er deprimeret, for en del af depressionen er, at man ser ting i sort og gråt. Ens tanker bliver mere negative, og det gælder altså også tanker om forholdet.

Det var lidt tanker om depression og forhold, og jeg kan slutte af med at perspektivere til mit eget liv. Jeg havde en kæreste, da jeg blev deprimeret, og det holdt ikke – mest, fordi jeg var så syg, at der ikke var plads til andet. Men den lykkelige slutning er, at vi er blevet kærester igen, så for mit vedkommende endte det godt, og det gør det forhåbentlig også for alle andre. I hvert fald er jeg pt. meget glad for kærlighed.

Kommentarer

  1. Marie siger

    Jeg har aldrig hørt om din blog, eller noget. Men jeg er lige blevet diagnosticeret med depression. Jeg er i et forhold, med den mest fantastiske mand, som støtter mig og er der for mig. Men gennem depressionen har jeg haft mere og mere fokus på negative tanker at mine følelser er forsvundet. Jeg vil ikke gå fra ham, for det tror jeg ikke er den rigtige løsning. Jeg tror at følelserne er derinde et sted. Og at læse den tekst her ..har virkelig hjulpet. at det er muligt at komme igennem det – sammen – om ikke andet, finde sammen igen! Tak for din hjælp!

    • siger

      Jeg er glad for, at du fandt min indlæg og kan bruge det til noget. Det er godt at have den støtte, som du beskriver din mand giver dig. En del af depressionen er, at man ser ting i et negativt lys, hvis man kan forklare det sådan, og at mangle romantiske følelser er måske en meget naturlig følge af, at man er mere end noget andet er fyldt med sorg. Men selv om dine følelser og tanker er normale i forhold til din situation, er det godt at blive mindet om, at det kan gå. Kærligheden længe leve :)

  2. Ryan siger

    Hej Sara.
    Jeg fandt din blog, da jeg søgte digte om depression.
    Har selv fået diagnosen svær depression,bipolar-osv.
    Jeg har en lille familie.Min kæreste og min søn,som betyder alt for mig!

    Min sygdom har taget hårdt på familien og især min kæreste, som nu er gået ned med stress. Og selvfølgelig er det min skyld!
    Hun fortæller mig at jeg gør hende ulykkelig,men hun elsker mig stadig.
    Det ender med at hun snakker om at jeg skal finde et andet sted at bo, og jeg som var ved at dø indeni, lod som om at jeg var enig. Jeg kunne nemlig se, hvor ulykkelig hun var….
    Jeg er bare bange for at, det ikke er løsningen….
    Umiddelbart ser det ud til at vi ikke er gode for hinanden….

    Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige og gøre….

    Ryan

    • siger

      Hej Ryan. Det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg kan godt forstå, at du og din familie står i en meget svær situation. Selvom du føler, at det er din skyld, vil jeg fastslå, at der ikke er nogen skyld nogen steder. Din kæreste er gået ned med stress pga. din sygdom, men det er ikke din skyld og kan aldrig blive det. Du skal huske på, at din kæreste sidder med nogle problemer selv og måske heller ikke ved, hvordan hun skal tackle det. Men selvfølgelig er din følelse reel og svær at slippe af med.
      Jeg kan ikke hjælpe dig med, hvad du skal gøre eller sige, men jeg vil anbefale dig at søge hjælp. Nogle psykologer tilbyder samtaler for par.
      Det jeg kan sige, er, at jeg føler med dig og foreslår, at du søger professionel hjælp evt. som par, men også alene til at tale om din skyldfølelse.
      Det er rigtig hårdt for dig lige nu, Ryan, men det skal nok blive bedre.
      Held og lykke, jeg ønsker det bedste for dig og din familie.

      Kh

      Sara
      Lykketyven

  3. Steffen siger

    Nu ved jeg dit blogindlæg ligger meget tilbage. Men jeg har netop selv lige oplevet at min, nu eks, kæreste valgte at gå fra mig efter at have fået konstateret en svær depression. Jeg havde i tiden op til gjort alt jeg kunne for at støtte hende ved at sætte mig ind i den tankegang som sygdommen giver. Bl.a. ved at købe nogle bøger og læse dem.

    Desværre tolkede hun hendes negative tankegang, manglende sexlyst mm. som værende fordi hun ikke havde følelser for mig mere :(

    Jeg håber dog min historie ender med at være lykkelig, for ville have støttet hende hele vejen!

    Nu at du har lidt kendskab, kunne det være interessant at skrive en mere uddybende e-mail eller andet som du måske ville besvare ? Det er nemlig utrolig hårdt at være pårørende som ønsker det bedste for den man holder af og der er utrolig få som forstår en.

    Steffen.

  4. siger

    Hej Sara.
    Dejlig at finde et sted for pårørende til en med en depression.
    For at gøre en lang historie kort, så startede det med min eks kæreste i gennem 6 år valgte at gå fra mig i November 2012 da han sage han ingen følser har for mig mere. Det skal lige siges at han ugen før havde fået at vide at hans læge at han havde en middel svær depression. Derfor sidder jeg tilbage med følsen af han er gået på grund af hans sygdom, fordi han ikke kan leve op til de forventninger der er her hjemme, vi har også to små piger sammen. Det gør så ondt for han ser næsten ikke hans piger eller ringer hjem til den store. Det er meget frustrende at stå tilbage og se på en person man slet ikke kan kende lige pt, han har også kaldt mig alle mulige grimme ting og det eneste han vil er at have luft for mig. Det der så svært at forstå i det her er at han er kommet hjem to gange nu sidst den 20 jan 2013 og fortalt hvor meget han savner mig ovs, der fik jeg ham så til at gå i medicinsk behandling så det har han været i gang med i lidt over i uge nu. Hvad tænker du om det han siger den 20 om han savner mig og vores liv ?? Kan man stole på det? For nu vil han ha luft igen :-/ Hvad er synes du jeg skal gøre nu har du nogle gode råd? det er næsten ikke til at holde ud det her. Er det normal man godt kan stå op og passe sin praktik som pædagog når man har en depression? Han siger så også han sover når han kommer hjem.

    Nu blev det vidst lidt langt afligevel. Håber at høre fra dig.

    Hilsen en meget ulykkelig og frustret pårørende til en der har en depression.

    Nicoline

    • siger

      Hej Nicoline

      Tak for din kommentar, men det er desværre det forkerte sted at spørge. Jeg er ikke uddannet til at hjælpe dig og har for nyligt taget et valg om at lade være med at spørge – både for din skyld, da jeg ikke er kvalificeret til det, men også for min egen, da jeg ikke har overskuddet til at hjælpe alle.
      Der findes mange steder på nettet, hvor du kan søge hjælp og tale med folk i din situation. Det er hårdt at være pårørende, det ved jeg, og jeg har skrevet nogle blogindlæg om det, som du kan læse og måske finde lidt trøst der.

      Held og lykke med det hele. Det skal nok blive godt igen, selvom det ikke føles sådan lige nu.

      Sara

  5. Karin siger

    Hej
    Håber der er nogen der kan hjælpe.

    Min kæreste og jeg har været sammen i et år og jeg er utrolig glad for ham. Efter en samtale, hvor jeg konfronterede ham med, at han var meget lidt følsom og virkede som om han slet ikk var glad for mig mere, gik det helt galt. Jeg tror filmen knækkede og nu siger han til mig at han ikke kan give mig hvad jeg burde få af ham, og at han ikke kan overskue et forhold. Han fortalte mig også at han ikke havde nogen følelser for nogen eller noget som helst og følte sig lam samt en lille smule om hans fortid og det ikke var første gang han var deprimeret.

    Jeg ved virkelig ikk hvad jeg skal gøre her. Jeg har ikke lyst til at give op, for er så glad for ham, og jeg ved der er mulighed for, at det bliver bedre hen ad vejen, og jeg tror heller ikk han har lyst til det. Han har i hvert fald svært ved at sige det endelige farvel.

    Er der nogen der ved, hvad man gør i en sådan situation? Skal jeg slippe ham eller blive ved med at kontakte ham en gang imellem, og lade ham vide at jeg stadig er der for ham. Hver gang jeg sender ham en sms svarer han ret hurtigt, og jeg tager det lidt som et tegn på at han ikk har lyst til at være alene, men bare har mistet overblikket.

    Der er seriøst så mange tanker der flakker rundt inde i hovedet på mig, at jeg ikk selv kan finde hoved og hale i dem. Føler at ligemeget hvad jeg gør, så er der ingen løsning der er god. Kan bare slet ikk klare at det skal være slut mellem os, og for mig ville det være det værste. :(

    • siger

      Hej Karin

      Tak for din kommentar, men det er desværre nok det forkerte sted at spørge om hjælp. Jeg er i hvert fald ikke uddannet til at hjælpe dig, og jeg vil foreslå dig at søge hjælp hos en professionel eller på et forum på nettet med folk, der står i samme situation. Måske kan de give dig et godt råd.
      Det er en svær situation, du står i, og jeg ønsker dig alt godt.

      Sara

  6. Maria siger

    Hej:) Jeg har før draget god nytte ad din blog! Har haft 4-5 depressioner gennem de sidste 3 år. Hver gang sker der præcis det samme. Nemlig at følelserne for min mand forsvinder. Føler absolut intet for noget(kun min søn)… Har kendt min mand i 10 år, og VIL IKKE leve sammen med andre end ham! Vi har kæmpet hårdt igennem disse depressioner, og han har støttet mig hver eneste gang… Hvilket stort menneske kan holde til at få følgende besked. “Jeg føler absolut intet for dig for tiden…” Og alligevel holder han mig ud… Håber snart det vender, så jeg igen kan mærke kærlighed, gnist og lyst op livet igen. DIN blog giver mig SÅ meget håb, og ikke mindst en god forklaring på min tomhed:-) TAK! Mvh Maria

    • Maria siger

      Hej Maria, hvor er det rart at høre fra en ‘på den anden side’. Alle eksempler her på siden er til at genkende. Min kæreste gennem en del år lider også af tilbagevendende depression og reaktionsmønstret er det samme (jeg føler ikke længere noget og du er bedst tjent uden mig-perioden). Må man spørge ind til, hvad din man helt konkret gør/siger af rigtige ting i disse situationer? Det er nemlig så svært at navigere i som pårørende…

  7. siger

    Kære Sara

    Jeg kan virkelig nikke genkendende til problemer i parforholdet i forbindelse med depression (og angst). En depression giver en nogle briller på, der farver alt i et negativt lys – også forholdet til de allernærmeste. Følelser som skam, skyld og mindreværd går ud over kærligheden til sig selv, og elsker man ikke sig selv (altså udover på en overfladisk ego-agtig måde), så kan man ikke elske andre sådan rigtigt. Pludselig får man en trang til at fjerne sig fra alt og alle.

    Jeg blogger selv om mandling depression, hvor jeg skriver meget om parforhold. Tjek min nye blog ud på http://www.vaekframoerket.blogspot.dk

  8. Hej123 siger

    Hej hvor lang tid havde du en depression og i hvor lang tid var i ikke sammen, for jeg står selv her i samme situation er næste lige gået fra min kæreste efter vi har været sammen i et år, ligepludselig fik jeg depression og angst og det er gået udover mit forhold føler mine følelser er lukket ned kan ikke overskue noget og er ulykkelig hele tiden dit oplæg gav mig et lille håb og et lille lys på det måske godt kan gå den positive vej når jeg får det bedre for der er ingen anden i denne verden jeg hellere ville være dammen med end ham

    Håber du kan svare på mit spørg og give nogle råd på hvordan du kom igennem det og er du ikke bange for det kommer igen ?

    Kh mig :))

  9. Lykke siger

    Hej Sara aka Lykketyven.

    Fandt din blog da jeg skrev deprisson i forhold med kæreste, jeg er selv 19 år, og er lige blevet konstateret svær depressiv. Jeg har udover en kæreste som jeg har været sammen med 8-10 mrd. Det er anden gang jeg har fået, men det nye er jo jeg har kæreste på. Jeg har haft rigtig svært ved at finde ud af mig selv om mine følelser, da jeg føler mig tom, og ikke har de følelser jeg engang havde. Jeg synes det svært at være i forholdet da jeg nogle gange godt kan få den fornemmelse, at jeg måske burde slå op med ham. Men jeg vil aldrig uden ham, han har hørt på mig de sidste 1,5 til 2 mrd. hvor jeg har grædt, sagt jeg var forvirret og måske jeg ville holde en pause.
    Han har her været støttende gennem alt, og sagt hvis det er det jeg har brug for vil han gøre alt hvad jeg har brug for. Nu læste jeg det du skrev, og jeg blev så glad, man kan godt føle man er den eneste i veren der går med de tanker ” er han den rigtige” “burde vi være sammen” “burde jeg slå op med ham” Men du har givet mig håb, er ås glad for dette indslag, og jeg har viljen til at kæmpe det jo ham jeg kan lide, håber jeg snart kan få det vendt og nyde alt det der er sort, går i 2.g på gymnasiet snart 3.g så der har også været meget. Nu glæder jeg mig til sommer, sol og ferie med min dejlige kæreste. Tusind mange tak for dit indslag, nyt håb er vokset, og jeg vil kæmpe til det mindste, jeg vil klart anbefale andre at læse det. For man føler sig ofte alene i det her. Jeg er dig så taknemlig for at have skrevet det her. Det betyder så meget.

    Mvh Lykke som vil kæmpe til det sidste! Tak Sara, jeg ved jeg vil få det bedre!

  10. Michael siger

    Hej Lykke….
    Jeg er i en situation hvor min dejlige kæreste har ramt væggen af stress, jeg har været meget uforstående overfor situationen og stillet mange krav til hende…. Jeg har gjort mig en masse tanker om hvorvidt jeg ville give hende det space til st komme ovenpå alene, men grundet min KÆMPE kærlighed til hende, vil jeg kæmpe det her skidt igennem, hvad gør jeg bedst i at være der for hende, hun stresser over mange ting såsom økonomi at det går stramt, det skal lige siges at vi bor hver for sig, jeg har tilbudt at aflaste den økonomiske del så hun ik skal tænke på det. Hun har svært ved at lukke op, men det kommer i ryk, hvad gør jeg bedst…. Jeg elsker hende af hele mit hjerte og vil gøre alt hvad jeg kan for at være der…

  11. Pårørende siger

    Hej

    Har læst dit indlæg… Tak.

    Jeg beder ikke om hjælp eller råd. Vil bare sige, at det hjalp mig at læse om din oplevelse.

    Jeg står selv i den situation at den jeg elsker er blevet ramt af tung depression, men hverken han eller jeg kunne genkende symptomerne i tide og det gjorde at jeg i desperation over hans “underlige” adfærd slog op med ham… Og først bagefter begyndte at forstå.

    Det jeg gør nu er at jeg har oprettet en privat mappe til mig og ham, på Google drevet, hvor jeg ligger små 2-3 minutters filmklip op … Gerne flere gange om dagen hvor jeg prøver at forklare ham så roligt som muligt, at det kan behandles.

    Jeg kan se en vis aktivitet, men kan selvfølgelig ikke se om han faktisk ser dem eller forstår det.

    … Kryds fingre for os…

    Jeg elsker han stadig og savner ham meget…

  12. Lisa siger

    Hej
    Jeg er pårørende til en angst og depressions ramt. Han har nu været ramt i 18 måneder.
    Det er sygt hårdt for mig da jeg er en fighter og har brug for rene linjer omkring mig.og der er ingen info til mig om sygdommen. Eller hjælp at hente. Han har fået 4 psykolog timer. Og det hjælperikke.
    Han fungerer ikke i hverdagen. Sover det meste af dagen. Får ikke lavet noget . De få dage der er liv i ham får han vasket en maskine tøj. Måske tømt opvaskemaskinen
    Når vi forsøger at komme blandt venner til.middag melder hans oftest fra 2 min inden vi skal ud af døren.
    Han er oppe på 225 mg i medicin. Men det hjælper ikke.

    Du har prøvet det på egen krop. Hvad skal jeg som pårørende gøre for at hjælpe.
    Er på grænsen til at give op.

    Vi har i mellemtiden aflyst bryllup. For 2 gang. Trods vi har været kærester i 17 år.
    Han er syg. Det ok. Men hvad kan jeg gøre ?

    • Tine siger

      Hej Lisa,

      Jeg føler behov for at bidrage med noget af min viden til dig. Jeg kan se ud fra dit indlæg, at du er ked af det og meget tæt på at give op, og alt du ønsker er en rask kæreste der vil giftes med dig, tage ud til vennerne med dig, og bare være kærester med dig. Ikke?! Det kunne være mig selv der skrev dit indlæg, jeg har selv en kæreste med en svær depression. Hvilket ikke altid er en dans på roser. Men i guder, jeg elsker ham. Jeg går til psykolog for at styrke mit eget “jeg”, når du er nærmeste pårørende til en alvorligt psykisk syg, kan lægen lave en henvisning til dig.
      Derudover styrker jeg mit ego ved at gøre det jeg kan li. f.eks. at gå ud med veninderne. Hvilket er noget der lader mig op i mellem de svære stunder.
      Depressionsforeningen er at anbefale til dig der vil vide mere.
      Jeg håber at vores kærester snart bliver raske igen, så vi kan fortsætte det liv vi slap da de blev dårlige.
      God vind!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>