Interesserer man sig for psykiatrien af den ene eller anden grund, er det næsten umuligt ikke at støde ind i begrebet at være psykisk sårbar. I dagens indlæg vil jeg skrive nogle af mine tanker om begrebet.
At være psykisk sårbar bruges i flere sammenhænge og i stigende grad i stedet for at sige, at man har en psykisk lidelse (eller man er psykisk syg). På psykisksaarbar.dk skriver de om, hvorfor de bruger udtrykket:
“Vi har valgt betegnelsen psykisk sårbar frem for den mere officielle betegnelse psykisk syg, fordi vi vil signalere håb og pille det ”farlige” og mystiske ud af en tilstand, som vi alle kan komme ud for.”
Jeg er helt med på formålet, og det er virkelig godt. Men som jeg ser det, er der en anden side af sagen. Ja, det kan lyde skræmmende at sige, at man er psykisk syg, men det er en sygdom, man lider af. Der er en kamp for, at psykiske lidelser skal accepteres på lige fod med fysiske lidelser – så vores behandling og hjælp kan være lige så god. Jeg tror, at det kan være svært at forstå for nogle, at det der nu kaldes psykisk sårbarhed skal ligestilles med fysiske sygdomme.
En grund til at kalde sig psykisk sårbar i stedet for psykisk syg er også håbet om, at det kan være med til at fjerne stigmatisering og alle de grimme associationer, der desværre stadig kommer hos nogle, når man taler om psykiske sygdomme. Det er også i min interesse, at den stigma forsvinder, men jeg frygter bare, om det også kan fjerne noget alvor.
Med bipolar lidelse går jeg i behandling på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Jeg får hjælp af en psykiater, psykolog og sygeplejeske. Jeg tager medicin dagligt og skal nok tage den resten af livet. Det er ikke bare en sårbarhed, jeg har. Det er en sygdom, en psykisk lidelse – og det er der intet galt i. Jeg vil hellere tage den ekstra tid, det tager at fortælle hvad sygdommen indebærer og så lige understrege, at der er håb for et godt liv trods sygdom.
Det er mit valg, men jeg synes absolut ikke, at der er noget galt i at sige, at man er psykisk sårbar. Det håber jeg, at I forstår. Jeg synes blot, det er vigtigt, at vi tænker over de ord, vi bruger. Det er nogle vigtige ting, der er på spil.
Susan Andersen siger
Jeg har det lidt som dig, betegnelsen tager alvoren ud af sygdommen. Det bliver mindre en sygdom og mere en forbigående tilstand. Jeg opfatter mig som psykisk sårbar fordi jeg er syg/har været syg og det er for mig noget andet.
Tak for din blog og for at også du tager din tørn imod stigmatiseringen. Gode tanker til dig fra mig.
Sara siger
Hej Susan,
Tak for din kommentar
Jeg synes i hvert fald, at det er værd, at vi overvejer hvilke ord, vi bruger. For mig er det ikke bare en sårbarhed, men vi opfatter det jo alle forskelligt.
Det var så lidt og tak for komplimenten. Gode tanker tilbage
Hilsner
Sara
Lykketyven
Anneli siger
Helt enig med dig Sara, jeg synes det er vigtigt at vi tænker over vores ordvalg og hvad det signalerer. Fx lykkepiller vs antidepressiv medicin. Selvom jeg ‘kun’ har en depression og kan på et tidspunkt kalde mig for rask så vil jeg heller ikke kalde mig psykisk sårbar. Det begreb leder mine tanker hen på nogen der er lidt svagere end de andre, og det beskriver ikke mig som person.
Godt indlæg.
Sara siger
Så egentlig, hvis vi bruger ordet psykisk syg, så er man psykisk syg hvis man har depression og/eller angst? Er enig i at psykisk sårbar lyder bedre, ligesom syndrom. Folk siger epilepsi er en sygdom, men i virkeligheden er det faktisk et syndrom. Folk kan være så uvidende.. Det er slemt. F.eks. psykoterapeutisk afdeling lyder som noget for sindssyge, men ret faktisk er det et sted hvor man udøver psykoterapi for at finde frem til ens psykiske og/eller fysiske problemer, som man kan hjælpe ved hjælp af bl.a. kognitiv terapi.. Så den afdeling ligger slet ikke på psykiatriske afdeling, man er ikke indlagt syv dage om ugen og bliver pumpet med medicin, man får hjælp ved hjælp af samtale terapi. Gid folk dog ville forstå det.
Amelia siger
Hvor har du dog evigt ret!
Jeg er helt enig med dig i, at vi skal sige tingene, som de er i stedet for at pakke dem ind i lade som om, at den psykiske sygdom er en midlertidig tilstand frem for en potentielt livsvarig psykisk sygdom. Jeg forstår også udmærket godt, at nogle vælger at bruge udtrykket psykisk sårbar, men desværre mener jeg, at det er med til at fjerne noget af “seriøsiteten” og alvoren i sygdommen. I mit univers er sårbarhed noget helt andet end en sygdom, og hvis en person sagde til mig, at han eller hun var psykisk sårbar, så ville jeg ikke lægge så meget i det, som jeg ville, hvis personen fortalte, at han/hun var psykisk syg.
Sara siger
Hej Sara
Kan se det efterhånden en del år siden, du skrev dit indlæg – jeg håber du til dags dato har det rigtig godt.
Jeg fandt dit oplæg, fordi jeg søgte på ordet psykisk sårbar – et begreb der gør mig super forvirret! Jeg har lidt af tilbagevendende depressioner i 4,5 år nu og er endelig kommet til psykiater, for at få lavet en udredning. I dag tredje session siger hun “der er ingen tvivl om, at du er sårbar og har været det hele livet, hvilket jeg kan læse og høre på din livshistorie”. Jeg tænkte “nå, jeg har da altid fået at vide, jeg er overfølsom af skolelærere mv., det er da ikke noget nyt”, og er faktisk usikker på, om jeg overhovedet forstår begrebet. På dit indlæg lyder det umiddelbart som om, det er samme betegnelse, som at være psykisk syg – og at der måske, i mit tilfælde, bare mangler en diagnose under overskriften “psykisk syg”. Kan jeg sætte det sådan op? At det at være sårbar overordnet står for, at “ja du er psykisk syg!” og så mangler vi bare en “underkategori”?
Jeg håber du forstår mit spørgsmål – sårbar er i min verden “at være følsom i en periode”, men virker mere komplekst end som så.
Sara Rützou siger
Hej Sara
Undskyld det sene svar. Jeg har det rigtig godt nu, tak
Begrebet er også underligt, og jeg tror ikke, der er noget rigtigt svar på hvad det indebærer. Som jeg forstår udtrykket kan man godt være psykisk sårbar uden at være psykisk syg. Det er ikke bare et andet begreb for samme ting. Nu kender jeg dig ikke, men hvis du har tilbagevendende depressioner, vil jeg nok tro/sige, at du er psykisk sårbar og i perioder lider af en psykisk lidelse. I perioderne mellem er du følsom, eller med andet ord, psykisk sårbar.
Mit “problem” med begrebet er, at jeg i mit tilfælde ikke bare er psykisk sårbar. Jeg lider af en psykisk sygdom, der kræver behandling og skal tages alvorligt som sygdom. Psykiske lidelser skal sidestilles med fysiske lidelser, og det bliver svært at forstå og mene, hvis det bare hedder psykisk sårbarhed. Jeg er ikke bare sårbar eller følsom. Jeg ved, at nogle mennesker er og for dem kan begrebet kan være godt og forklare, at de har en ekstra udfordring i livet men ikke er syge.
Giver det mening for dig? Det er lang tid siden, jeg skrev indlægget, men jeg synes stadig, det er interessant hvilke ord vi bruger, når vi taler om psykiske lidelser eller -sårbarhed.