Depression og medicin

Der er for tiden meget debat af danskernes brug af antidepressiv medicin. Det startede med programserien ‘Danmark på piller’, der blev vist på DR2, og hvor et afsnit havde antidepressiv medicin i fokus. Da jeg holdte et foredrag i morges, blev jeg spurgt om, hvad jeg synes om debatten men mere: Hvad synes jeg om et liv på piller? Det vil jeg gerne skrive om, for jeg har selvfølgelig også erfaringer med og holdninger til depression og medicin.

Jeg vil ikke lave en analyse eller kritik af programmet, men jeg vil stadig lige påpege, at jeg godt nok synes, at det er ærgerligt. Det havde en tydelig kritisk vinkel og ingen plads til nuancer, dårlig retorik (det hedder IKKE lykkepiller) og mange faktuelle fejl har det vist sig. Det behandlede nogle interessante problemstillinger, men jeg tror simpelthen ikke, at der bliver fjernet noget stigmatisering dér, nok nærmere tværtimod. Det er ikke godt nok på det områder, hvor det er ekstremt vigtigt med nuancer. Kom ind i kampen, DR.

Det er vigtigt at tale om Danmarks forbrug af antidepressiv medicin, og der er helt sikkert en masse problemer forbundet med det. Det ved jeg. Hvordan mit liv på piller er, ser jeg ikke repræsenteret i programmet, og det skyldes nok, at mine erfaringer er positive. Ikke nok med at medicin er en positiv ting for mig, det er (livs)nødvendigt.

Jeg taler ikke for antidepressiv medicin. Jeg tror bestemt ikke, at det er en fantastisk løsning på sygdommen eller bare en behandling, der kan stå alene. Kan du undvære medicin, så gør det. Al medicin har bivirkninger, også antidepressiva. Kan du trappe ud efter nogle måneder eller år, så gør det. Det er ikke ligefrem sundt, det er der vist ingen, der påstår. Men, men, men, og her kommer det vigtige. Medicinen er nødvendig for nogle. Nogle har brug for det for at kunne føle glæde, fordi deres serotonin-niveau i hjernen er lavt. Det er kemi, og andet virker ikke.

Jeg kan ikke leve uden medicin. Det er rigtig dejligt, hvis nogle med depression/bipolar lidelse kan, men det er ikke alle. Tager jeg ikke mine 6 piller i aften og heller ikke den kommende uge, bliver jeg syg. Rigtig syg. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Jeg har en sygdom, og jeg har brug for behandling. En del af den behandling er medicin, og den skal jeg tage resten af mit liv, for bipolar lidelse er kronisk. Jeg bryder mig ikke om tanken om et Danmark på piller, men jeg har og vil i fremtiden have et liv på piller. Pillerne har givet mig mit liv, jeg har det godt pga. dem, så derfor er jeg taknemmelig for, at jeg kan blive behandlet på den måde også.

Kommentarer

  1. siger

    Hej Sara.
    Det er vigtigt at man som du holder fast i vi skal være nuancerede i denne og for den sags skyld alle debatter.
    Jeg tror og har erfaring med at vurderingen er individuel i forhold til hvilken behandling af depressionen der vælges.
    Venlig hilsen Peder

  2. Katja siger

    Hej Sara
    Dejligt med en klog ung pige som dig, der blogger om depression. Ville ønske, der var nogle flere.
    Også dejligt med en, der anerkender, at medicin kan være nødvendig. Jeg synes, der er en tendens til at sige, at ændring i livsstil kan fjerne al sygdom. F.eks. U-Turn der har en ung pige med, der lider af depression. Selvfølgelig kan det være hun kan undvære medicinen, det håber jeg for hende, men nogle kan ikke.
    Jeg kan ikke undvære min medicin. Har været dum nok til at prøve nogle gange, med ret dårligt resultat. Jeg er nu i den situation, at medicinen nogenlunde hjælper mig gennem hverdagen, men indimellem får jeg alligevel en depression, og så er det kun elektrochok, der hjælper. Jeg ved godt og forstår også, at mange er bange for elektrochok, men for mig har det været fantastisk, fordi det hjælper så hurtigt, og glemsomheden er forbigående hos mig.
    Tak for din blog.
    Venlig hilsen Katja

  3. Camilla siger

    Har lige fået dit interview med Lorry tilsendt, du rammer virkelig lige midt i bull’s eye! Hvilket resulterede i 8 min. tuderi af den befriende slags.
    Med hensyn til “Danmark på piller” synes jeg du har helt og aldeles har fat i den rigtige ende! Skal man på medicin for sin depression eller anden psykiske lidelse føler jeg selv en stor tendens til at blive opfattet som afhængig, og netop afhængighed og nødvendighed er verdener fra hinanden. Dog har det fornyligt ført til jeg brat stoppede på min medicin, jeg var selv bange for stemplet som afhængig, hvis jeg bad om en ny recept uden en tid hos min psykiater inden for de næste par uger (og dette forværres kun af at ordet lykkepiller benyttes, hvilket det har været af mine forældre). Jeg håbede og troede godt det kunne gå uden, men jeg mærkede altså tilbagegangen meget tydeligt, hurtigt og ufrivilligt.
    Dog forsøger jeg nu er sige jeg ikke er afhængig, men at pillerne blot er en forudsætning for en fungerende hverdag for mit vedkommende.

    Jeg sætter allerede ufatteligt stor pris på din blog!
    - Camilla

    • siger

      Hej Camilla

      Mange tak for din kommentar og de søde ord. Det betyder virkelig meget for mig at vide, at nogle kan bruge de ting, jeg skriver.

      Det er en problematisk debat, og der bliver brugt en uhensigtsmæssig retorik, som gør det ekstra svært at forholde sig til det at tage medicin for en psykisk lidelse. Det er, som du skriver, vigtigt at skelne mellem afhængighed og nødvendighed. Lige nu er antidepressiv medicin (aldrig lykkepiller) nødvendigt for at du kan leve – og det er der intet galt i. Det er godt, at du ved det :)

      Igen tusind tak. Jeg får ikke skrevet meget på bloggen, men dejligt at du sætter pris på den.

      - Sara

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>