Det er vel ingen hemmelighed, at det er godt at motionere, når man er syg med depression. Nu er hård konditionstræning ofte alt for hårdt, uoverskueligt og direkte ubehageligt, hvis man er meget syg. Man presser simpelthen sig selv for meget. Derfor skriver jeg i dag om en form for motion, som kan være et godt alternativ til den førnævnte ubehagelighed. Vandring. Overvej det, det kræver ingen forberedelse, udstyr eller koster penge. Det kan altid gøres, men gør det helst i det lyse timer.
Personligt har jeg gået mange ture i mit forløb, men nu, efter min depression, har jeg et større projekt i gærde. Jeg har planlagt at gå El Camino, som er en pilgrimsvandring på omkring 800 km. Jeg skal gå den med en veninde, og faktisk har vi allerede bestilt flybilletterne. Jeg kan næsten ikke vente!
Har du/I set/læst Henrik Friedigers bog om Caminoen, den har fået gjort mig interesseret. Hvor stor en del af den vil I gå?
Jeg har kun været på hans hjemmeside, men jeg har til gengæld læst meget på nettet. Især Santiagopilgrimmene.dk har meget nyttig viden. Vi har i sinde at gå den hele fra Saint Jean Pied de port til Santiago de Compostela.
Har du gået den?
Nej jeg har ikke gået den, men håber en dag at gøre det.
Har du set nogle af Berthelsens dage på julekalenderturen? Især den gamle Thomas for et par dage siden: Han var katolik, men var blevet tilhænger af reinkarnation synes jeg gav et stærkt personligt billede af Caminoen som en konkret vej at gå og som livets vej. Så du også ham? Han er nok værd at besøge når man kommer frem.
Henrik
Det forstår jeg godt. Det har også været min plan i nogle år efterhånden.
Ja, jeg følger med. Det er god timing, at den kommer i år. Jeg så godt afsnittet med Thomas, og jeg snakker netop nu med min veninde om at besøge ham. Det der tiltrækker mig ved caminoen er netop, at det både fysisk er en lang vej, hvor der mentalt kan ske nogle ting, og jeg må sige, at jeg har nogle ting i bagagen, som godt kunne bruge at blive tænkt igennem en ekstra gang.
Sara