For mig har det virket som en umulig opgave at finde det rette medicin. Jeg har indtil videre på lidt over et år fået 17 forskellige slags medicin. Det er normalt at prøve nogle forskellige, før man finder det rette, men 17 slags medicin er satme meget! Det har især været hårdt, fordi hver slags medicin har sine egne bivirkninger.
Jeg har været på medicin, der gjorde mig tyk, træt og fjernede min sexlyst, og der har været midler, der gjorde, at jeg bevægede mig med halvt tempo. Jeg blinkede endda langsommere. De mange slags medicin har både været anti-depressivt medicin og anti-psykotisk medicin. Nu har min psykiater, sådan en har jeg nemlig også fået, givet mig noget af de ældste slags medicin, som hører under tricyklisk anti-depressivt medicin. Hvis ikke det virker eller der er for mange bivirkninger, sender hun mig videre i systemet til rigshospitalet, hvor der er folk, som udelukkende har med de sværeste og mest komplicerede tilfælde af depression. Indtil videre har bivirkningerne ved medicinen været meget lette at leve med. Jeg har kun haft mundtørhed, som efter min mening nærmest ikke gælder som bivirkning, hvis man har prøvet nogle af de andre, jeg har haft. Jeg har også været svimmel, men det er jeg efterhånden så vænnet til.
En anden fantastisk ting er, at jeg har fået mange timer af døgnet tilbage. Ved alt det andet medicin har jeg sovet minimum 12 timer hver nat, og det er selvsagt pisse irriterende i længden. Jeg er heller ikke så sygeligt sulten mere, så nu har jeg måske endelig en chance for at tabe de kilo, jeg har taget på under depressionen. Desværre er jeg ikke stabil endnu, men min psykiater siger, at de godt kan tage op til 6 uger efter man er på fuld dosis, før man er stabil. Det håber jeg af hele mit sårbare hjerte, at det er. Jeg har snart nået min grænse – jeg kan simpelthen ikke blive ved med at have det dårligt!
Skriv et svar