Måske er jeg bare naiv, men endnu engang troede jeg, at jeg nu var stabil. Nu ville det blive godt. Men ligesom alle de andre gange er der kommet endnu en nedtur. Jeg har fysisk ondt i kroppen af sorg. Voldsom udefinerbar sorg uden nogen grund, Det var også slemt i går, men der tænkte jeg, at det nok bare var én dårlig dag. Hvornår lærer jeg det?
Jeg føler, at jeg snart når en grænse. Det kan simpelthen ikke blive ved sådan her. Jeg er bange for, hvad jeg selv kunne finde på samtidig med, at jeg får mere og mere forståelse for folk, der selvmedicinerer sig selv. Det er jeg vel også i gang i med alkohol som løsningen på problemer. Fuck.
Skriv et svar