Jeg er, med hjælp fra en snakkesalig massør, begyndt at tænke over min psykiske situation lige nu. Først og fremmest bruger jeg meget energi på at prøve at blive helt rask og være glad så store dele af døgnet som muligt. Det er enormt hårdt, og måske skal jeg tillade mig selv at sørge og være vred over min situation. Det skal selvfølgelig ikke tage overhånd, men der er grund til at sørge. Jeg har været syg i over halvandet år, og det er der god grund til at være vred over. Jeg skal give mig selv lov til at føle de følelser, som nu engang er der uden at prøve på at undertrykke dem.
Når jeg er nået til at acceptere de følelser, jeg har, kan jeg også bedre tackle min situation. Jeg har nogle forudsætninger for et lykkeligt liv, som er anderledes end flertallets. Det er ærgerligt, og jeg må sørge over de i noget tid, men jeg må også lære at leve med det. Sådan er jeg bare født. Det må jeg acceptere og derefter leve med.
Skriv et svar