Ventetiden under depression

Der er desværre noget ventetid forbundet med det at være syg med depression. Man skal f.eks. vente på, at medicinen begynder at virke, og det kan godt vare flere uger. Lange og hårde uger, hvor det kan være en god ide at beskæftige sig en smule med ting, der gør tilværelsen bare en lille smule mere udholdelig.

Da jeg var syg, fik jeg anbefalet en masse ting, jeg kunne lave, og jeg har selvfølgelig også selv fundet mine egne måder at beskæftige kroppen og tankerne en smule. Det bedste er selvfølgelig at finde netop de ting, der passer bedst til en, men indlægget kan i hvert fald bruges som en inspiration.

Jeg blev f.eks. prøvet at:

  • Male – Har hørt fra mange, at det både hjælper som beskæftigelse og som en form for terapi.
  • Læse – Jeg opdagede for alvor chick-lit-genren, som er aldeles letlæselig litteratur henvendt til kvinder. Alle bøger dur, men måske er det en god idé at tage noget, der ikke kræver for stor koncentration, da koncentrationsevnen ofte er nedsat.
  • Lægge puslespil – Spørg mig ikke hvorfor, men giv det et forsøg. Det skulle virke for nogle.
  • Skrive dagbog – For nogle kan det virke som et pres, men det skulle være godt til at se tilbage og huske, at ikke er tidspunkter er lige elendige.
  • Se tv – Igen meget ‘lette’ programmer, som jeg ikke ville kunne genfortælle handlingen af et minut efter rulleteksterne.
  • Drikke – Behøver jeg sige, at jeg på det kraftigste fraråder alle at bruge alkohol i den hårde ventetid. Det gør den kun længere og værre.

Skriv gerne idéer eller hvad, der nu har fungeret for jer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>