Selvfølgelig stopper det. Det skal det jo. Folk siger det til mig, og jeg prøver at gentage det igen og igen for, at det måske vil få mig til rent faktisk at tro på det. Det er så svært at blive ved med at tro, at det bliver bedre. Hvem er det egentlig, som ved, at det med sikkerhed vil blive bedre og endda bliver helt godt? Jeg har jo læst tallene, og jeg ved, at min risiko for at få en ny depression er enormt høj. Det er der flere ting, der medvirker til. Jeg er arveligt betinget for depression, jeg var meget ung, da det startede og min depression har været langvarig og kompliceret. Den er ikke engang helt væk endnu. Når jeg ikke har tilbagefald, sørger jeg over, at jeg blev så syg, og at det hele stadig er så svært.
På den anden side bliver jeg nødt til at blive ved med at håbe. Lizzie Beuchert har lidt af depressioner i ti år og udtalte engang: “…hvis man ikke har et håb, har man heller ikke noget at kæmpe for”. Det tror jeg, hun har ret i. Hvis jeg ikke håber og tror på, at det kan blive bedre, uanset hvor realistisk det er, er jeg tæt på at give op, og det er det værste, der kan ske. Det skal ikke ende med at tage livet af mig!
Skriv et svar