Følsomhed er individuelt. De fleste kender nogle, som er meget følsomme og har let til glæde og tårer, og andre hvor der skal mere til, før der kommer følelser til overfladen. Under en depression bliver mange ekstra følsomme. Selv helt små ting kan være udløsende til en følelse af sorg eller vrede.
Det kan være belastende for ens sociale liv og svært at forstå for de pårørende.
Den følsomhed kan fortsætte efter raskmeldingen. Det kan være svært at acceptere, at man ikke nødvendigvis bliver den samme som før. Faktisk tror jeg ikke, at det er tilfældet for særlig mange. Det er muligt at leve et godt liv med en ekstra følsomhed.
Det kræver træning, og det er jeg i gang med.
Jeg føler meget. Jeg er mere følsom end nogen anden, jeg kender. Jeg har skrevet det før, men det er også virkelig hårdt nogle gange. Det er nemlig ikke alle oplevelser, der fortjener den energi, jeg bruger på at være ked af det, vred, frustreret eller meget såret. Det giver ikke mig noget godt at være ked af det over ting, jeg ikke kan ændre. Det er bare svært for mig at lade være.
Til gengæld gælder min følsomhed kun på nogle punkter i mit liv. Langt de fleste punkter godt nok, men der er nogle ting, hvor min følsomhed er ikke eksisterende, og jeg kan være fuldstændig og komplet ligeglad med ting og endda nogle mennesker. Følelserne er nok derinde et sted, men jeg har ingen intentioner om at finde dem. Jeg beskytter mig selv.
Der er også nogle, der er hypersensitive. Det er ikke en diagnose, men nærmere et temperament. I kan læse mere her: http://www.hsp-foreningen.dk/
Skriv et svar