Jeg ved ikke, om det er medicinen eller depressionen, men min hukommelse er ikke eksisterende. Det skræmmer mig, når jeg gang på gang glemmer vigtige og uvigtige ting. Jeg skriver jo på mit foredrag for tiden, og den anden dag tænkte jeg, at jeg da lige ville gå ind på depnet.dk og spørge andre ligesindede om idéer til hvad, der bare må med i foredraget. Jeg fik noget af en overraskelse, da jeg så, at jeg allerede havde gjort det! Det er næsten uhyggeligt, at nogle ting bliver helt slettet fra hukommelsen. For nyligt gik jeg også i bad og glemte at vaske hår. Det kan vel ske på enhver, men der er bare så mange eksempler for tiden. Jeg glemmer at stå af bussen det rigtige sted, jeg glemmer hvordan jeg kommer til min socialrådgiver, selvom jeg har været der mange gange og jeg glemmer hele tiden, hvad jeg skal sige. Jeg prøver at lære at leve med min nye hukommelse eller manglen på samme, men jeg vil så frygtelig gerne vide, om den kommer igen. Jeg savner min hjerne.
Uh, det kender jeg godt, gik ned med stress, angst og depression med total hjernesvigt til følge – jeg troede jeg var blevet hjerneskadet, hvilket blot forstærkede angsten og alt som fulgte med. Er kommet over det værste, men mærker stadig at jeg husker ekstremt dårligt. Min læge sagde at hukommelsen er det som tager længst tid at få tilbage i funktion.