Vinterdepression og lysterapi

Her et indlæg om et aktuelt emne netop nu, hvor der bliver mindre lys og koldere temperaturer. Det synes nemlig at være grunden til vinterdepressioner (som egentlig kunne hedde efterår-og vinterdepressioner). Omkring middelhavet hvor der ikke er problemet med manglende lys og varme, kendes problemet slet ikke og heldige dem.
Symptomerne på en vinterdepression er tristhed, træthed og manglende energi, hvilket mange mennesker kender til at få i vintermånederne. Det er på samme måde, som når raske mennesker også kan være nedtrykte og uden energi uden, at det er en depression.

Fem procent er den danske befolkning lider af vinterdepression, hvor helt 75 procent af dem er kvinder. Det er mange mennesker, men der er heldigvis råd for en vinterdepression, og den er umiddelbart ikke medicin eller samtaleterapi. Det her er billigere og uden bivirkninger. Det er lysterapi og er helt konkret en lampe med et specielt og ofte stærkt lys. Den skal den deprimerede sidde foran i noget tid hver dag. Hvor lang tid, det er, kommer an på styrken i lyset. Det kan man undersøge på Internettet eller spørge en behandler om.

I kan nok høre, at jeg er begejstret, men jeg mener, at det er intet mindre end fantastisk, hvis man kan blive rask fra en depression ved at sidde foran en lampe. Det burde hjælpe efter to uger. Det skal dog påpeges, at det hjælper mod vinterdepressioner og ikke normale depressioner.
Virker lysterapi ikke, kan anti-depressiv medicin være et alternativ. Her nævner netdoktor.dk f.eks. Cipramil, men snak med læge eller psykiater om det.

Hvis man ikke lige har råd, tid eller lyst til at rejse til udlandet over vinteren, er lysterapi en god investering. I vinteren 2010 var jeg to uger i Indien med min mor, og den lys og varme gjorde vinteren bare en smule mere overkommelig.

Kommentarer

  1. siger

    En fint indlæg som jeg tilfældigvis faldt over i min søgen efter ny viden om vinterdepression. Jeg har selv lidt af periodevise vinterdepressioner igennem 7 år, men i vinteren 2010-/2011 kom jeg i behandling med lysterapi. Det har gjort helt utrolige underværker. En vinkel mere på din gode artikel kan være, at der også ses at være en udtalt sammenhæng mellem vinterdepression og d-vitamin-mangel. Få tjekket d-vitamin indholdet, hvis man diagnosticeres med en vinterdepression.

Skriv et svar til Anna Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>