Jeg fik i går et råd, jeg kun kan grine af. Overskriften afslører rådet, men tænk engang. Jeg fik af vide, at jeg skulle tænke mig glad. Det er et typisk eksempel på en person, der tydeligvis ikke forstår alvoren af depression. Hun fortsatte med at snakke om solen og blomsterne, der sprang ud. Gjorde det mig ikke glad? Helt ærligt. Nej. Jeg har lidt af depression, og det kan ingen blomster, sol eller positive tanker ændre på. For helvede. Ikke engang stærk anti-depressiv og anti-psykotisk medicin kan gøre mig stabil. Tankegangen bag rådet er fin, men desværre hjælper den mig kun på den måde, at jeg smiler lidt, når jeg tænker på hvor dumt og uvidende, det er.
Skriv et svar