Psykiske lidelser og handicaptillæg til SU

Jeg vil i det her indlæg gøre opmærksom på en mulighed for et tillæg til sin SU på videregående uddannelser.

Det tager meget tid og energi at tage en videregående uddannelse. Mange vælger at tage et job ved siden af studiet for at have råd til livet og vejen, og et studierelevant job kan også øge chancerne for et godt job efter endt uddannelse. Som bruger af psykiatrien kan et studiejob være en for stor belastning og forhindre, at uddannelsen bliver færdiggjort eller ligefrem forværre en sygdomssituation.

Af den grund er der mulighed for at modtage et tillæg til sin SU. Det hedder et handicaptillæg (lidt ærgerligt navn), og gives, når der er en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som giver betydelige begrænsninger i evnen til at varetage et studiejob. I kan læse om det på su.dk, her er et link:
http://www.su.dk/SaerligStoette/handicaptillaeg/Sider/default.aspx

Der skal meget til at få de ekstra penge, men det er en god mulighed for dem, som er i gang med en videregående uddannelse eller ønsker at starte. Det skal siges, at så vidt jeg er informeret, er en depression sjældent grund nok til at modtage tillæget.

Kommentarer

  1. siger

    Jeg har for 2 mdr siden søgt om handikap tillæg, og fik at vide ved studenterrådgivningens socialrådgiver at det er blevet nemmere for deeprimerede at få tillæget. Jeg krydser fingre. Der er dog 6 mdrs behandlingstid (hvilket jo er helt tosset), så er sygemeldt fra mit job indtil da.

Skriv et svar til Anneli Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>