Hvorfor kommer en depression?

Spørgsmålet er stort, helt utroligt stort faktisk. Hvorfor kommer en depression? Jeg ved slet ikke nok til at kunne svare fyldestgørende på det, men jeg kender til nogle af de ting, der kan være med til at starte en depression. Her mener jeg ikke de kemiske processer, for det har jeg slet, slet ikke svare fyldestgørende på. Men det er en typisk spørgsmål at få som deprimeret og et spørgsmål, jeg har fået et utal af gange. Hvorfor fik du så en depression?

Nogle depressioner er forsaget af stress, og det kaldes en stressrelateret depression. Dem kommer der desværre flere og flere af. De kan også være forsaget af en krise eller hård periode i ens liv, f.eks. i forbindelse med en skilsmisse, fyring eller hvis man mister et familiemedlem. De fleste går igennem hårde tider i deres liv, og for en del fører det altså til sygdom.

Der findes også fødselsdepressioner, der som navnet indikerer kommer i forbindelse med en fødsel. Det er både mænd og kvinder, der kan lide af det, men det er flest kvinder. At bliver forælder er jo for det meste en god ting, men det kan altså stadig være med til at starte en depression.

En depression kan også skyldes gener. Det er tilfældet for mig. Der er psykiske lidelser i min familie, og min sygdom viste sig for alvor i sen-puberteten, hvilket er helt typisk. Da jeg først fik diagnosen depression, kom jeg til en psykolog, som mente, at jeg var syg, fordi jeg var blevet mobbet som barn. Det var ikke rigtigt, og det vidste jeg også på det tidspunkt. Jeg skiftede til en anden og bedre psykolog, som på intet tidspunkt har nævnt den teori. Det er muligt at få en depression pga mobning, men det var bare ikke tilfældet her.

Der er mange grunde ting, der kan være med til at starte en depression. Derfor er det da også et fornuftigt spørgsmål at spørge – både hvorfor kommer en depression og også hvorfor fik du din depression – men det er sjældent helt simpelt.

Kommentarer

  1. Jens siger

    Hej Sara,
    En depression kan udløses på mange måder ja.
    En episode, hvor man har været belastet kan også udløse en depression kombineret med gener eller arvelig sårbarhed.
    Jeg har desværre udviklet depressioner siden jeg var 15 år pga en episode og pga netop gener.
    Har dog mange gange forgæves søgt hjælp pga denne episode, men behandlere enten psykologer eller psykiatere, mener at det er typisk for en deprimerede at nævne årsager eller at komme med selvbearbejdelser. Dog skal det skal det siges, at jeg selv når jeg ikke har min depression, prøver at trænge igennem med budskabet om at det var denne episode der udløste min depression. Det har jeg brugt meget energi på.
    Det kan godt være at jeg havde fået depressionen alligevel, men jeg tænker da, at jeg også skal bearbejde denne episode, som har taget hårdt på mit liv. Og det har jeg også. Men tænker stadig hele tiden på om den er bearbejdet godt nok, da jeg stadig lider af periodisk depression. Tænker om jeg har været ude for et traume som ung og om jeg skal ty til alternative behandlings muligheder, såsom EMDR terapi, SE terapi eller Symboldrama terapi, da jeg har læst om det og da det offentlige psykiatri tilbud mest har gået ud på det kognitive og medicinske tilbud.
    Jeg har yderligere fået mig en uddannelse, dog med perioder med sygemeldinger, så det har været hårdt. Da branchen var for hård har jeg prøvet at starte på 2 uddannelser men her har jeg måtte droppe ud pga min sygdom. Har prøvet et deltidsjob som gik fint, men følte ikke det gav mig udfordringer nok. Det her med for høje forventninger er også et problem. Jeg tænker hele tiden på at prøve det af som jeg er uddannet i, men samtidig frygter jeg det, da jeg engang stoppede netop pga. at det var for hårdt. Har dog søgt jobs indenfor mit fag dog uden held indtil videre.
    Mange gange tænker jeg om jeg fejler noget yderligere og det bruger jeg meget tid på! Om jeg er egnet til førtidspension osv! Men er under 30 år så ret ung og så ville det være det samme som at give op, så den tanke prøver jeg at holde på afstand!
    Du skriver at i dit tilfælde er det gener. Er det din mor eller far der har lidt psykisk?

    • Jens siger

      Og må også indrømme, at alt det her med hvorvidt hvad der er den rigtige behandling osv. har forvirret mig endnu mere.
      Går generelt og har en masse tanker om, hvilken behandling jeg skal have, hvilket arbejde jeg skal stå op til, hvorfor jeg jeg gjorde som jeg gjorde for 2 år siden eller for 4 år siden eller hvorfor blev jeg uvenner med den person, eller hvorfor slog jeg op med ekskæresten osv!. Har mange tanker som omhandler min fortid og det bruger jeg rigtig mange ressoucer på! Min familie er også trætte af at høre på mine gentagelser, men har gået til psykolog mange gange. Både privat og offentlig, men som om det ikke kan trænge igennem i mig. Mine søskende og far kommer også med råd, men de siger jeg ikke lytter. Så tænker hvad fejler jeg og hvem gider at høre på mig!
      Har også mistet flere venner og isolerer mig. Tænker hele tiden over min fortid.
      Har ikke det store netværk pt, da jeg er arbejdsledig og synes efterhånden meget er blevet mere og mere uoverskuelig jo ældre jeg er blevet!
      Mvh
      En desperat

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>