Hver aften kl. 22 larmer min mobil og husker mig på, at jeg igen skal tage mine piller. Et lille ritual som vil fortsætte de næste fem år. Hver aften, otte piller. Nogle antidepressiv, nogle antipsykotisk. Det gør mig ikke noget, for jeg ved, at pillerne hjælper mig. Det var et helvede at finde de rigtige piller, altså nogle der virker og hvor bivirkningerne er til at holde ud.
Der er masser at fortælle om medicin. Både om naturmedicinen perikum og om noitren, som er det antidepressive medicin, jeg får nu og selvfølgelig de 16 i mellem. I mit foredrag fortæller jeg også om medicin, for det er en uundgåelig del af at være så syg, som jeg har været. Jeg havde mange overvejelse, om hvorvidt jeg skulle tage medicin i starten, hvilket næsten er komisk med tanke på, hvordan jeg, da det var værst, tog imod alt, jeg blev tilbudt.
Udover medicin mod depression og psykotiske tendenser har jeg fået medicin, så jeg kunne:
- sove
- have sex
- undgå muskelstivhed
- stoppe med at drikke.
OBS: Det er et gammelt indlæg (fra 2010), og min medicinsituation ser meget anderledes ud nu.
Skriv et svar