En helt ny situation

Jeg tør næsten ikke sige det følgende højt i frygt for, det stopper med at være sandt. Nu skriver jeg det her, for det skal ud. Jeg har det virkelig godt. Jeg har det faktisk bedre nu end nogensinde før i mit liv.

Det er jo på alle måder helt vildt, og det påvirker blandt andet mit liv på disse måder:

Jeg tænker ikke så meget på (manio)depression mere. Der kan faktisk gå hele dage, hvor jeg ikke tænker på min sygdom. Ingen vrede over de begrænsninger sygdommen har på mit liv (på trods af, at jeg stadig læser deltid, tager medicin og alle de sædvanlige ting) og ingen sorg over de år, der blev brugt på at have det elendigt i stedet for det modsatte.

Jeg får fortsat mere tro på et stabilt liv – både for mig, men også for andre. Man kan ikke tvinge det frem, men jeg har et mere lyst syn på livet. Jeg værdsætter, når solen skinner!

Jeg kan udvikle mig på punkter, som ikke har med depression at gøre. Der er – indrømmet – ting ved mig, som jeg godt kunne arbejde med. Det kan være min frygt for at åbne mig for nye mennesker og tillade mig selv at have følelser. Det er noget af en kliché, men ikke desto mindre et problem, som er der, fordi der har været andre og større ting at arbejde med.

Det gør så alt sammen, at jeg ikke skriver så ofte på min blog. Det håber jeg, I har forståelse for. Jeg tænker stadig på jer, der ikke har det som mig lige nu.

Kommentarer

  1. Louise siger

    Hej Sara.

    Jeg synes bestemt det er dejligt at høre, at du har det bedre, og at du kan få en “pause” fra følelsen af at være syg. Det er skønt for dig, at du kan glæde dig over når solen skinner. Jeg går selv og venter, på at jeg kommer i den situation. Jeg tror, jeg har lang vej endnu, men jeg er begyndt at tro på, at det nok skal komme en dag. Det bekræfter mig i hvert fald i, at der er lys for enden af tunnelen, at høre fra dig, at du nu har det rigtig godt. Så tak for dit indlæg! Det giver håb og mod på at kæmpe videre – og det skal du have mange tak for.

    Mange hilsner fra Louise

    • siger

      Hej Louise,
      Tak for din kommentar. Det er godt, at du kan bruge mit indlæg :) Jeg er rigtig glad for at høre, at du tror på bedre tider. Jeg ved hvor svært, det kan være i hårde tider. Jeg håber på det bedste for dig!
      Mange hilsner
      Sara

Skriv et svar til Sara Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>