Depressionens påvirkning på mit liv

Min tendens til depression og de perioder med sygdom, jeg har haft, har påvirket mine muligheder og begrænsninger i fortiden, gør det i nutiden, og lur mig, om det ikke også kommer til at påvirke min fremtid.

I fortiden kunne jeg ikke lave de samme ting som mine jævnaldrende. Jeg kunne ikke lege med venner flere dage i træk, for så fik jeg det dårligt. Det gjorde også, at jeg ikke gik på sfo eller fik et arbejde som ældre ved siden af skolen. Jeg kunne heller ikke klare, når det blev mørkere, og jeg har derfor skulle tage lysterapi de sidste par år hver dag i efterår og vinter.

I nutiden kan jeg ikke arbejde, selvom det er flere måneder siden, jeg blev raskmeldt. Jeg har prøvet fire gange, og jeg har først nu accepteret, at jeg ikke er parat til at arbejde. Det påvirker mit liv ved, at jeg skal være en del af et system, der ikke har styr på noget og hvis hjælp ikke rækker langt. Økonomisk er jeg tvunget til at være afhængig af mine forældre. Psykisk arbejder jeg på at acceptere, at jeg ikke kan leve som andre, men skal passe på mig selv i en anden grad end mine venner.

Fremtiden ved jeg ikke meget om endnu, men jeg ved, at jeg skal tage medicin de næste fem år og muligvis resten af mit liv. Jeg ved også, at min risiko for en ny depression er stor, og selv hvis jeg ikke bliver syg, skal jeg lære at leve med frygten for det. Inden for den nærmeste fremtid ved jeg, at jeg bliver nødt til at gå på kompromis med mine drømme, fordi at depressionen gør, at jeg ikke kan arbejde og derved ikke spare op. At rejse og læse til sexolog er derfor langt ude i fremtiden.

Depression har altså fyldt og fylder meget i mit liv, men det må jeg leve med. Jeg er nødt til at få det bedste ud af det hele, og jeg prøver at nyde mit liv, selvom det ikke er som de flestes.