Depression, raskmeldingen og de to år efter

I dag er det to år siden, jeg blev raskmeldt fra depression. Så dagens indlæg er en slags status over de sidste to år, hvor der er sket mange ting, jeg på ingen måde havde forestillet mig d. 3 juni 2010. Det var forresten en dejlig solskinsdag som i dag.

Når man bliver raskmeldt fra depression, kender man ikke fremtiden. Man håber bare, at den ikke indebærer mere sygdom. Der er ingen garantier, men for en tid er det forhåbentligvis ovre.

Jeg husker tydeligt min glæde den dag og alle mine tanker om fremtiden. Nu var det slut, og jeg kunne begynde at leve et ‘normalt’ liv – det liv som jeg så alle omkring mig leve. Det var dog ikke helt tilfældet.

I den første tid var der mange dårlige overraskelser. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne arbejde – hverken fuldtid eller deltid. Jeg kunne ikke undvære terapien, og medicinen fungerede stadig ikke optimalt. Men mest af alt var jeg overrasket over, at jeg stadig havde så mange nedture. Det var ikke meningen. Jeg var jo rask.

Der var meget, jeg ikke vidste for to år siden. Dengang vidste jeg ikke, at jeg havde bipolar lidelse, jeg havde ikke engang en mistanke. At få den diagnose er nok det største, der er sket i de sidste to år. Det sidste halvandet år har jeg været i intensiv behandling på Rigshospitalet og, hvis jeg selv skal sige det, er jeg kommet langt i forståelsen af, hvordan jeg skal leve med lidelsen for at have det godt.

Der er også sket mange gode ting. Med den nye diagnose og dermed den rigtige behandling og ikke mindst medicin (virkede efter få uger, næsten ingen bivirkninger) har jeg opnået en stabilitet, jeg havde har haft før.
Jeg har gået El Camino de Santiago, og jeg læser nu retorik på Københavns Universitet. Jeg holder foredrag og er utrolig glad for den mulighed, jeg har for at fortælle om min sygdom.

Der er sket mange ting de sidste to år, som jeg ikke havde forestillet mig. Der er sket gode og dårlige ting, men jeg har ikke været så langt nede som under min depression – og det er jeg glad for hver dag.

Kommentarer

  1. siger

    jeg har netop fundet din blog. Tak fordi du er modig nok til at lægge dine tanker og oplevelser med depressioner ud.. det er på tide, vi får afmystificeret den sygdom.. du er ikke alene om at have oplevet depression i en ung alder.. ikke bare selve depressionen, men også den efterfølgende lange periode, hvor humøret er bedre, men man fortsat ikke kan, hvad man kunne før.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>