Depression og søvn

Ens søvn kan lide meget under en depression, og det kan både skyldes selve sygdommen og de bivirkninger, som medicinen kan give. Det er vigtigt for alle mennesker at sove, og søvnforstyrrelse kan gå ud over både krop og psyke.

Når man lider af depression kan et af symptomerne være søvnforstyrrelser, og det dækker altså både, når den deprimerede ikke kan sove og når man kan sove døgnet rundt. Begge ting er uholdbare, for man skal være udhvilet og have energi til at tackle sygdommen samtidig med, at man skal være vågen i lang nok tid til rent faktisk at gå i samtaleterapi f.eks. Det er generelt meget vigtigt for den deprimerede, at der er faste døgnrytmer, og det er svært med søvnforstyrrelser.

Meget antidepressiv medicin har også søvnforstyrrelse på den lange liste over bivirkninger. Så vidt jeg er informeret, at det oftest for meget søvn, der her er problemet. Jeg har været oppe og sove 12-14 timer i døgnet, og det er mange timer at miste i sit liv, men på den anden side havde jeg det så skidt, at jeg ikke ønskede at være vågen. Nogle bliver anbefalet det søvndyssende medicin, hvis de har problemer med at sove.

Kan man ikke sove, kan man få sovemedicin. Det er for mange ikke den optimale løsning, da de fleste ikke ønsker mere medicin i kroppen, men man kan altså blive desperat. Problemet med sovemedicin er, at det er vanedannende. Sover man for meget, ved jeg faktisk ikke, hvad man kan prøve at gøre ved det. Jeg gjorde i hvert fald intet ved det, men gode råd tager jeg gerne imod, for jeg sover stadig 12 timer hver nat og ofte til middag oveni.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>