At fejre jul som deprimeret

Nu nærmer julen sig, og jeg mindes  de to sidste år, hvor jeg har fejret jul som deprimeret.  Det kan være en hård tid, hvis man er syg, og det er af flere forskellige grunde. Hvis der er en tid på året, hvor man skal være glad og nyde tilværelsen, er det nemlig  jul. Alle virker til at være glade undtagen en selv. Nogle mennesker har også den fejlagtige opfattelse, at det må hjælpe lidt på depressionen, at det er blevet jul. Det er jo en dejlig tid.

Som deprimeret kan man føle, at man burde være glad. Det er en frustrerende følelse, som også især kan forekomme, når de ydre omstændigheder ligger op til glæde og gode tider. Mit råd til de deprimerede, der sidder derude, er, at I skal få det bedste ud af julen, måske ikke forvente så meget og ellers holde modet oppe – der kommer en jul uden depression. Jeg føler med jer, for jeg glemmer ikke, hvordan jeg selv sidste år prøvede at sove dagen væk og ihærdigt gemme min sorg væk for ikke at ødelægge stemningen.

Kommentarer

  1. hamselv siger

    Jeg skal heldigvis arbejde juleaften, jeg er alene, så kan jeg koncentrere mig om noget andet end lige den aften.
    Jeg skal desværre arbejde juleaften, jeg er alene, så jeg kører rundt og kan se hvordan alle andre mennesker er sammen og hygger sig.
    Ved ikke hvad jeg skal synes om lige netop den dag…. Første jul, alene, i 40 år, ved ikke hvordan jeg tager det…. Skal nok holde humøret oppe :-)
    God jul til dig.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>